Fremmøde og trivsel

Når et barn bliver nødt til at vælge fravær som løsning, er vi som skole forpligtet på at lede efter årsager i skolefællesskabet og i den sociale kontekst.

Jeg bliver glad, når jeg ser du er i skole 

- Det er overskriften på vores fraværsindsats på Jyderup skole.  

Vores elever har alle en værdifuld plads i vores skolefællesskab og vi ønsker derfor meget hurtigt at være undersøgende på hvad der kan være årsagen hvis et barn vælger fravær som løsning. Derfor indleder vi hurtigt et samarbejde med barnets forældre – og sammen går vi på opdagelse i barnets perspektiv.  

På Jyderup Skole ønsker vi at vores elever ved, at vi lægger mærke til dem, - at det gør en forskel om de er i skole eller ej. Derfor vil der i det nye skoleår hænge fine plakater op med glade lærere ”der tager imod” eleverne og forældre vil på efterårets forældremøder modtage ”Guiden til at mindske skolefravær”.   

På skolen arbejdes der med en række af initiativer, der har til formål at vedligeholde og udvikle sunde klassefællesskaber, hvor gensidig venlighed, omsorg, og respekt for forskellighed er bærekraften.  

Læs vores Guide til at mindske skolefravær

Senest opdateret 18-06-2024